Fladt lyddødt rum er et næsten lyddødt rum beklædt med flade lydabsorbenter på 5 ud af rummets 6 indvendige overflader. Dette kaldes også for et planarchoic chamber. Flade lyddøde rum benyttes i situationer hvor der ikke er helt så strenge krav til akustikken.
Flade lyddøde rum er en form for lyddøde rum, som egner sig til testmiljøer, hvor hovedformålet ikke udelukkende er akustiske målinger. Denne type rum opfylder i nogle tilfælde lige akkurat ”Engineering Grade” ISO 3744, men aldrig ”Precision Grade” ISO 3745.
Flade lyddøde rum udmærker sig ved at være en lille smule billigere at bygge end lyddøde rum med kiler. Derudover optager de akustiske absorbenter i disse ikke så meget plads indvendigt, hvilket giver en større indvendig volumen eller behov for en mindre ydre skal.
Bortset fra at flade lyddøde rum som udgangspunkt danner ramme om et lidt ringere og mere upræcist måleområde også kaldet acoustic sweetspot, så kan IAC Acoustics A/S’ ydre rammer såsom lydtætte døre og vinduer, måleopstillinger mm. danne grobund for rigtig gode akustiske faciliteter på trods af den lidt ringere indvendige vægbeklædning.
IAC Acoustic Test Facilities |
11.4 MB | Download |